Muay Thai
Kondition, styrke og selvtillid. Muay Thai træner det hele.

Muay Thai, også kaldet thaiboksning, er en traditionel thailandsk kampsport. Den er kendt som otte-lemmers stilen, fordi slag, spark, knæ og albuer alle er i spil. Det er en stående kampsport, hvor clinchen også spiller en central rolle. Her kommer du tæt på din modstander og kæmper om kontrollen.
I SIAM dyrker vi thaiboksning i dens oprindelige form, og du vælger selv om du træner for motionens skyld eller har ambitioner om at konkurrere.


Muay Thai er for alle
Formen kommer med træningen
Du behøver ikke være i topform for at starte. Mange af dem der træner hos os, starter uden erfaring og arbejder sig stille og roligt frem. Som ny starter du på et hold med plads til alle niveauer.
SIAM har gennem årene trænet mange dygtige kæmpere, men størstedelen af vores medlemmer træner uden planer om at komme i ringen. De kommer for træningen, fællesskabet og det sociale. Uanset hvad der driver dig, er der plads til dig her.
På vores børne- og juniorhold leger de yngste med boksning og spark i trygge rammer, hvor respekt og fællesskab er i fokus.

Trænerne bag SIAM
Vores trænere har erfaring fra måtterne og øje for den enkelte. De ved hvad det kræver at udvikle sig, og de er klar til at hjælpe dig videre.

Axel Valdimasson
Jiu Jitsu instruktør

Mads Berg
Muay thai instruktør
