Kampsport for børn

Leg, fællesskab og kampsport der sætter sig fast

Hvordan foregår kampsport for børn?

På børneholdene tilbyder vi Brasiliansk Jiu Jitsu og Muay Thai. I Jiu Jitsu lærer børnene at bryde og kaste uden slag og spark. I Muay Thai leger vi med boksning og spark i trygge rammer. Begge discipliner træner koordination, motorik og kropsbeherskelse – på en måde, der føles som leg.

De fleste børn starter uden erfaring, og det er præcis udgangspunktet her. Trænerne ser dit barn, som det er – og udfordrer, støtter og giver de succesoplevelser, der får børnene til at komme igen.

Børn i SIAM

Mange børn. Ét fællesskab.

SIAM er en af Danmarks ældste kampsportsklubber, og der er børn, der har trænet her i generationer. Mange forældre har valgt SIAM til deres børn, og børnene kommer gerne igen. Der kræves ikke et bestemt niveau eller en bestemt baggrund – kun lysten til at prøve.

Hos os handler kampsport om mere end teknik. Børnene lærer at respektere træneren, sidemanden på måtten og sine egne grænser. Vi dyrker det som en holdsport, hvor børnene passer på og hjælper hinanden frem.

Børn og unge i SIAM

LHar dit barn lyst til at prøve BJJ eller Muaythai?
Så glæder vi os til at byde jer velkommen i SIAM!

Hos os er der plads til alle børn og unge – uanset niveau, erfaring og køn. Vi lægger vægt på, at træningen både skal være sjov, tryg og udviklende, og at man bliver en del af et stærkt fællesskab – både på og uden for måtten.

Kom til prøvetræning

Inden opstart i SIAM skal man deltage i to prøvetræninger.

Prøvetræninger skal bookes på forhånd gennem vores børne- og ungekoordinator. Send en mail til info@siam.dk med:

  • Navn
  • Alder
  • Ønsket disciplin: BJJ eller Muaythai

Vi afholder løbende prøvetræninger, men der kan være lidt ventetid.

Hvorfor ventetid?

Vi ved, at det kan være en stor ting at komme til et nyt sted for første gang. Derfor prioriterer vi at skabe god tid og plads til det enkelte barn eller den unge.

Prøvetræninger afholdes derfor med cirka 14 dages mellemrum, og der er et begrænset antal pladser på hver prøvetræning. På den måde kan vi give en god modtagelse og sikre, at første møde med SIAM bliver en god oplevelse.

Er du klar til at prøve kræfter med BJJ eller Muaythai?
Så skriv til os på info@siam.dk, så hjælper Alberte jer videre.

Vigtigt: Det er kun en forælder eller juridisk værge, der kan booke prøvetræning for børn og unge under 18 år.

Et fællesskab med plads til alle

Børne- og ungeafdelingen i SIAM består af en masse forskellige børn og unge. Nogle har aldrig prøvet kampsport før, mens andre har trænet i flere år.

Det er præcis sådan, vi gerne vil have det.

Vi har plads til alle niveauer, og vi hjælper hinanden med at blive bedre. Det handler ikke kun om teknik og træning – det handler også om at lære at være en del af et fællesskab, hvor man tager ansvar for hinanden og skaber en god stemning.

Hos os skal man kunne komme, som man er, føle sig velkommen og gå fra træning med følelsen af, at man har rykket sig – både fysisk og personligt.

Blandet træning – altid

Vi får indimellem spørgsmål om kønsopdelte hold.

Det har vi ikke i SIAM.

Vores hold er for alle, og vi træner på tværs af køn. Vi mener, at børn og unge skal lære at træne sammen, samarbejde og udvikle sig sammen – uanset hvem man er eller hvilket køn man har.
Alle skal kunne træne med alle.

Det er en vigtig del af vores fællesskab og den måde, vi ønsker at skabe et trygt og inkluderende træningsmiljø på.

Klar til at prøve?

To prøvetræninger. Ét nyt fællesskab. Masser af muligheder for at udvikle sig.

Send os en mail på info@siam.dk med navn, alder og om I ønsker at prøve BJJ eller Muaythai – så tager vi den derfra.

Trænerne bag SIAM

Vores trænere har erfaring fra måtterne og øje for den enkelte. De ved hvad det kræver at udvikle sig, og de er klar til at hjælpe dig videre.

Thomas La Cour

Brasiliansk Jiu Jitsu- og MMA instruktør

Adam Bencard

Muay Thai instruktør

Thomas Bossen

Muay thai instruktør

Max Müller

Muay thai instruktør

Kristoffer Christensen

Brasiliansk Jiu Jitsu instruktør

Mads Berg

Muay thai instruktør

Axel Valdimasson

Brasiliansk Jiu Jitsu instruktør